BLOGBOGSTAVER

Samarbejde om slagtilfælde

Så er det mandag. Stat op Stacchæus, du skal på arbejde. For at læse mails... og se se; det er slet ikke så kedeligt endda. Store ordrer og slagstilfælde venter forude... for både mig og min kontorfælle Cecilie:

Og endnu bedre:

 

Når man GODT må grine af dårligt dansk

Mail i min indbakke:

"SPECIFIKATION FORSLAG!!

Jeg er Mr. Patrick K. W Chan administrerende direktør & Chief Financial Officer for Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong. Jeg har en lukrativ forretning fora slagtilfælde af fælles interesse til at dele med dig, det drejer sig om at overføre en stor sum penge. Jeg fik din henvisning i min søgen efter en, der passer til min foreslåede forretningsforbindelsen. Hvis du er interesseret i at arbejde med mig til at kontakte mig via min private e-mail for mere information

Din tidligst svar på dette brev vil blive værdsat.

Med venlig hilsen

Mr. Patrick Chan"

Jaja, om ikke andet, så har jeg fået mig et lukrativt slagstilfælde af grin

Nej - e-mailen ligger ikke og raller på dødslejet

Om e-mailen er død?? Nej sgu. Ikke overhovedet. E-mailen har ikke udkonkurreret det klassiske brev. Telefonmødet har ikke udkonkurreret familiefesten. Sms'en har ikke udkonkurreret telefonsamtalen. Chatten har ikke udkonkurreret daten. Osv. Formerne udvikler hinanden, eller rettere, vi udvikler (os) og tilpasser og integrerer formerne og vælger det der passer bedst til situation og formål og modtager.

I løbet af sommeren irriteredes jeg over Bizzens og 1508's e-mailistiske delvise dommedagsprofetier, som bar overskrifterne "E-mailen på vej mod brevets skæbne" og "Emailen er død" (den sidste dog maskeret som hypotese).

1508 skrev således:

Nu er jeg jo medforfatter til bogen E-mail-kommunikation. Så man kan mene, at jeg har en interesse i at modsige ovenstående alene ud fra en salgsmæssig interesse. Så indtil videre har jeg ladet folk råbe "ulven kommer ulven kommer" (eller ulven dør, ulven dør") uden af gøre noget. Men jeg er mig fuldt bevidst, at dele af det, vi har skrevet i bogen, nødvendigvis vil være forældet inden for overskuelig fremtid. Sådan vil det altid være, når man beskriver et sådant kommunikationsfænomen i sin tilblivelses-, tilpasnings- og forandringsproces.

Men i den forgange uge har jeg udtalt mig til Urban og til Download SyddanskeMedier.mp3 om udviklingen e-mails vs. IM. Så nu vil jeg gerne lige uddybe emnet.

Instant messaging og e-mail er IKKE hinandens modsætninger. Og anvendes heller ikke til det samme. Og ofte heller ikke i de samme situationer.

Jo, de unge (10-23 år) bruger da helt klart sms og alle former for chat. Og de e-mailer nærmest ikke. Men griner af e-mailen som forældrenes lidt tunge redskab. En af forklaringerne er, at de unge i høj grad anvender de synkrone medier til samvær, relation og social forhandling. Uafbrudt. Og gerne fra lommen, mens de er til bedstemors 90 års fødselsdag. Og det fungerer optimalt for dem. Og de er super tjekkede på området. Men de indgår endnu ikke i professionelle relationer, hvor indholdsdelen spiller en langt væsentligere rolle end relationsforhandlingen. Dét er blot et af de områder, der gør en forskel.

Vi andre (23-100 år) e-mailer, men chatter og sms'er og Skyper og G-talker osv. Vi arbejder imidlertid også, dvs. indgår i professsionelle sammenhænge, hvor e-mailen er den foretrukne kanal til informationsoverførsel, administration, mødeindkaldelse, langdistancekorrespondance ud fra en betragtning af, at det er hensigtsmæssigt med den delvis asynkrone indholdskommunikations, bland andet fordi den giver os mulighed for at planlægge egen arbejdsdag uden at bryde alt for forstyrrende ind i andres. Modtageren kan tage sig af vores beskeder og op- henholdsvis nedprioriterer dem, som han eller hun vil i forhold til SIN arbejdsdag. Men når det er sagt, jo, så supplererer vi da i stigende grad arbejdsformen med IM. For gu' er det da smart med det synkrone og umiddelbare (og flygtige). I visse situationer.

Men e-mailen er ikke død. Og den raller ikke engang. E-mailen udvikler sig - og vil vil konstant være i forandring - parallelt med og under påvirkning af de øvrige computermedierede kommunikationsformer - ja og af samværs- og samtaleformer i det hele taget. Det er godt. Og det er naturligt. Og nødvendigt. Men der er ikke dømt goodbye til e-mailen. Det er jo lige så dumt, som hvis man havde udråbt, at det personlige møde var aflyst og afskaffet, da man opfandt telefonen.

Pointen er, at vi faktisk er ret gode til at lære at træffe de mest hensigtsmæssige kommunikationsvalg. Nogle gange er det derfor smart at mødes, andre gange at ringes ved, helt andre gange at e-maile til hinanden, og oftere og oftere altså at sms'e, mns'e, skype, G-talke osv. G-mails samkøring af IM og mail er jo et meget godt eksempel på, hvordan formerne intregreres.

Mig om medievirkelighed og sprogets udvikling

Jeg er blevet e-mail-interviewet til KOM Magasinet. Bl.a. i anledning af vores bog E-mail-kommunikation.

Det skal naturligvis læses i bladet, men jeg røber lige lidt her.

Redaktør Anne Nimb lagde ud med spørgsmålet: "Hvad ser du af problemstillinger for sprogets udvikling, i relation til at vi mennesker mere og mere skaber voes egen medievirkelighed, så de fælles referencerammer på den måde bliver færre. Hvad kan det komme til at betyde for sprogets udvikling på sigt?

Mit svar:

E-mails som øjebliksbillede af tiden

Indsamling af emails som øjebliksbillede af tiden. Hm, ikke nogen dårlig ide. Men altså ikke vores ide, altså danskernes. Men i stedet englændernes: Se følgende tekst, som ord til andet er lån fra Biblog:

"British Library vil ha' din mail! I hvert fald, hvis du bor i UK, for biblioteket har søsat et interessant projekt, der har til hensigt at skabe et arkiv over mails for at gemme et snapshot af landets tilstand i det 21. århundrede. En af tankerne bag projektet er, at mails i vid udstrækning har erstattet de gode gamle breve, som er arkiveret i rigt mål, mens ingen tidligere har forsøgt at skabe et arkiv med mails.

British Library opfordrer derfor alle britiske borgere til at sende en mail fra deres ind- eller udboks. Desuden håber man at få en smagsprøve på mailkorrespondance fra flere berømtheder som fx. JK Rowling og Stephen Hawking.

Målet er at modtage 1 million mails. På projektets hjemmeside: Email Britain kan man se, hvor mange mails der er blevet sendt ind.

Man kan ikke læse de indsendte mails på hjemmesiden, men det er hensigten, at publikum skal have adgang til de anonymiserede mails via computere på British Library".

Kommer i den anledning til at tænke på dengang, Nationalmuseet bad danskerne om at skrive dagbog en bestemt dag. Det var nu også et interessant projekt, for eftertiden og eftertanken.

Smil

Forklar mig lige, Line, hvad skal vi med den Smiley?
»Jamen, den skal vi bruge til at bringe stemningen med ind i det forholdsvist ordfattige medie, som både e-mail, SMS og Messenger er. Der er begrænset plads til at udtrykke sig, og derfor er det vanskeligt at formulere sig ud af venligheden. Uden Smiley’en ville en besked let komme til at lyde meget kommanderende. Jeg synes, det er genialt fundet på«.

I Søndagspolitiken den 29. april forklarer jeg lidt om smileyer. Kan ikke linke til artiklen - men jeg har scannet den, så her er den Download om_smileyer_politiken_29.4.07.pdf .

Anmeldelse af "E-mail-kommunikation"

Jeppe Morgenthaler har skrevet den pæneste anmeldelse af min og Anette Grønnings bog "E-mail-kommunikation". En anmeldelse, jeg blev utroligt glad for :-)

E-mail-POLITIKEN

Tidligere i dag blev jeg interviewet af Tommy Grøn Christensen fra Politiken.dk om e-mail-tilstanden i virksomheder og organisationer.

Læs mine udtalelser i artiklen "Virksomheder ikke klar til e-mail-alderen"

Læs også artiklen om, hvordan Politiken selv tackler e-mails: Fej for egen dør

Og læs endelig også ærgrelser, undskyldninger (og enkelte søforklaringer :-) fra nogle af de virksomheder, der blev listet tidligere i dag.

Kære SKAT, så svar dog!

19 dage tog det SKAT at svare. Og DSB var 23 dage om det. 12 virksomheder svarede slet ikke.

Dagbladet Politiken har testet virksomhedernes e-mail-svartider. Og det står rigtig skidt til! For som Anette Grønning og jeg konkluderer i vores nyligt udkomne bog "E-mail-kommunikation", er masser af virksomheder slet ikke på højde med de forventninger til e-mail-kommunikation, vi har som borgere.

Her er Politikens svartidsliste citeret direkte:

1. Danske Spil: 39 sekunder
2. Forbrugerstyrelsen: 9 minutter
3. CPR-kontoret: 12 minutter
4. Morgendistribution DK/Nyhedsavisen: 21 minutter
5. Fætter BR: 34 minutter
6. Sonofon: 43 minutter
7. Brøndby IF: 1 time, 37 min.
8. Politikens Abonnementservice: 1 time, 46 min.
9. Skov og Naturstyrelsen: 2 timer, 3 min.
10. TV2: 2 timer, 23 min.
11. Vejdirektoratet: 3 timer, 35 min.
12. Kirkeministeriet: 3 timer, 44 min.
13. Fitness.dk: 4 timer, 34 min.
14. Bilka: 21 timer, 37 min.
15. Telia: 22 timer, 34 min.
16. Post Danmark: 23 timer, 49 min.
17. Færdselsstyrelsen: 1 dag, 41 minutter
18.Top Danmark: 1 dag, 1 time, 16 min.
19. FC København: 1 dag, 1 time, 48 min.
20. Viasat/MTG: 1 dag, 2 timer, 47 min.
21. Danske Regioner: 1 dag, 3 timer, 23 min.
22. Coop: 1 dag, 7 timer, 51 min.
23. Borger.dk: 1 dag, 20 timer, 25 min.
24. Feriekonto: 1 dag, 21 timer, 21 min.
25. SU-Styrelsen: 1 dag, 23 timer, 9 min.
26. Nationalmuseet: 2 dage, 3 timer, 31 min.
27. Københavns Energi: 3 dage, 8 min.
28. Elgiganten: 3 dage, 20 timer, 37 min.
29. Falck: 5 dage, 23 timer, 28 min.
30. TDC: 7 dage, 1 time, 14 min.
31. Kommunernes Landsforening: 7 dage, 2 timer, 17 min.
32. Fødevarestyrelsen: 8 dage, 12 minutter
33. DR Licens: 9 dage, 20 timer, 25 min.
34. Codan: 10 dage, 21 timer, 37 min.
35. Jysk: 14 dage, 21 timer, 6 min.
36. Berlingske Abonnementservice: 15 dage, 23 timer, 34 min.
37. SKAT: 19 dage, 20 timer, 36 min.
38. DSB: 23 dage, 22 timer, 12 min.

"Intet svar fra Virk.dk, Patientklagenævnet, Rigspolitiet, Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Seruminstitut, Udlændingeservice, Fona, Merlin, Lån & Spar Bank, Lego, Ikea og Sportmaster."

E-mail-bekendelse

Må hellere fortælle om den mest pinlige fejlsending, jeg har lavet over e-mail. For nogle år siden.

Jeg havde siddet og ord-lumret med en veninde over e-mailen det meste af formiddagen. Kan ikke helt huske, hvad vi skrev om, men husker ganske tydeligt, at ordet "gramse" indgik i vores betragtninger over livet.

Samme formiddag havde jeg desuden mail-vekslet med hendes chef om noget tekstarbejde, jeg måske skulle udføre for dem. Og for at gøde jorden havde jeg efterfølgende inviteret både veninde og chef til en reception, jeg var med til at holde.

Veninde meldte entusiastisk tilbage i veloplagt gramse-stil. Og kunne berette, at chef havde været totalt overstadig i kantinen over at skulle til denne hersens reception.

Over frokost modtager jeg så mail fra chef, en mail, der lyder noget i retning af "Tak for invitation. Har temmelig travlt. Men vil se om jeg kan få tid til lige at kigge forbi. Vh chef."

Hahaha. Og tsk tsk.

Nå, men hen på eftermiddagen keder jeg mig og kigger så lige på den der chef-mail igen og vil så sende mail til veninde med metarefleksioner over mænds evne til at kommunikere. Så jeg skriver:

"Tjek i øvrigt lige, hvor elendige mænd er til at kommunikere. Jeg skriver kreativ mail til ham. Og får standardsvar tilbage. Det svarer til, at jeg gramser kreativt på ham. Og han gramser standard tilbage. Gys". Og af sted med mailen.....

MEN. JEG. KOMMER. TIL. AT. SENDE. DEN. TIL. CHEF. OG. IKKE. TIL VENINDE!!!!!!!!!!

Reaktion. Jeg kan mærke, at der siver pinlighedssyre ud i hele min krop. Alle steder sætter det sig. Jeg kan ikke være nogen steder. Aldrig har jeg kvajet mig så eftertrykkeligt på mail.

Jeg griber telefonen. Ringer chef op. Forklarer, at jeg er kommet til at sende mail til ham, som ikke er til ham. Og om han vil være sød at slette den.

Det vil han gerne. Siger, han selv er kommet til noget lignende over for nogle kunder.

Men ak. Jeg stoppede selvfølgelig ikke talestrømmen der. Var svært bekymret for både venindes ansættelseforhold og eget personbrand - nu med titel af cand.grams.

"Så æh, ja forstår du, det er helt utilgiveligt, hvad jeg skriver, og det er altså taget ud af helt anden sammenhæng, og du ved, når piger skriver sammen, så er det bare sådan... plapre, plapre, plapre...."

Chefsvar: "Du Line, nu tror jeg ikke, jeg sletter den alligevel. Er simpelthen nødt til at se den mail".

Nå, han tog det pænt. Fik champagne i receptionsgave, hvorpå der slet og ret stod. "TIL ORDGRAMSEREN".

Veninde beholdt sit job. Men vil ikke e-maile med mig mere :-(