Hvis man som jeg interessererer sig for at stikke snuden i korrespondancer og nærstudere den skriftlige samtale til alle eller i hvert fald diverse tider, er genudgivelsen af Ditlev H. Møllers "Jeg skriver til jer fordi" en guldgrube. Som i læseguf med guf på. Er ligeglad med, at der, som udgiverne selv(erkendende) gør opmærksom på på forsiden, er "overraskende få nye skuffeskriverier". Jeg er totalt vild med de gamle. Og jajaja, a ve gåt at di har vært omtalt before.
Likes
Self dødsygt hvis jeg refererer brevene her. Men jeg vil alligevel have lov at like - for ikke at sige favoritte - følgende:
- Tilbuddet til Teknisk Museum om at overtage en giga samling sexlegetøj - helt præcis 1200 "mekaniske, elektriske og sågar nogle digitale" genstande ...
- Brevet om Dr. Ditlevs udvikling af Toe & Salad - en kombineret fodbalsam og salatdressing...
- Brevet til Vest Taxa, hvor Ditlev Møller gerne vil i kontakt med den chauffør, der for en del år siden tilbød at skaffe tv, stereo og hårde hvidevarer til en rimelig pris. Nu er Møller gået på pens og har derfor ikke så mange penge - så nu er han frisk på en handel....
Kunne formentlig opremse mange, mange flere, men jeg er slet ikke færdig med læsningen. Sparer nemlig på bogen.
Brevene er morsom læsning - men det er svarene ved gud også! For i svarene står al afmagten over for underlige skriftlige henvendelser i og over og under og på og mellem linjerne og i valget af stil, tone, distance, nærvær, fravær osv. Nogle gør sig vældig umage, andre griber helt tilbage til nærmest oldnordisk brevstil (kancellihelvede) for at holde det mystiske så langt fra livet som muligt, og nogle få lader skinne igennem, at de vist nok har fattet spøgen, men ikke er helt sikre og derfor helgarderer sig.
Tak til Uffe Stenstrop og Paul Schiøtt for deres gakkede fantasi!
Smagsprøve:
og svaret....