I denne uge er det så min tur til at være bloggæst i Kaffeklubben på P1. Læs og lyt via dette link.
Emnerne er bl.a.
- Twitter (og Jaiku) og det med altid at være på (Tak til alle jer, der bidrog med holdninger til og opfattelser af Twitter og Jaiku).
- Billeddeling, videodeling (Dalagers video fra Nørrebro'borgerkrig')
- Buzzwords og bullshitbingo
Jeg var i studiet med de to megasnakkende meningsmaskiner Mette Frederiksen (S) og Pernille Rosenkrantz Theil (Ø) og med den lidt mere afdæmpede også Helle Sjelle (K). Rigtig sjovt selskab. Og de har mange meninger om både enkeltord og kommunikation, skulle jeg hilse at sige.
Hør blandt andet sidst i udsendelsen, om jeg har ret i at Pernille Rosenkrantz ikke ville bruge ordet 'benchmarking', og om Helle Sjelle synes, at begrebet 'bæredygtig udvikling' godt kan bruges af K i dag.
Eftertanke: Jeg er ret imponeret over d'damers vid og deres retoriske og politiske evner. Der bliver ikke tøvet meget. Og meningsapparatet er på konstant arbejde. Spørgsmål afføder prompte svar - og tænksomme altså. Til gengæld tænkte jeg undervejs og efterfølgende, at det var interessant, at deres verdensforståelse er langt mere traditionelt opdelt i klassiske modsætningspar som arbejdsliv-privatliv, arbejdsgiver-arbejdstager, professionel person over for privatperson osv., end jeg egentlig synes yder nutiden retfærdighed. Grænserne er efter min bedste overbevisning i langt større skred, end de argumenterer for og ud fra.