I forbindelse med Social Media Week 18 - 22.2.2013 undersøgte jeg sammen med min samarbejdspartner chefkonsulent i Advice Kathrine Emme Thielke, hvordan folk mener, at det står til med sproget på de sociale medier mv.
I forbindelse med Social Media Week 18 - 22.2.2013 undersøgte jeg sammen med min samarbejdspartner chefkonsulent i Advice Kathrine Emme Thielke, hvordan folk mener, at det står til med sproget på de sociale medier mv.
Posted at 19:29 in Sproget på sociale medier, Sprogspørgsmål, sprogudvikling, statistik, Undersøgelser | Permalink
Journalisterne har samlet en miniparlør og laver desuden sproglig pakkeleg (som jeg ikke helt har fattet??). Men læs med derovre, det er en guldgrube af floskler, de disker op med. Respekt!
Posted at 23:06 in Enkeltord, Gode links, Sprogspørgsmål | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
Hvilket sprog skal jeg tage på her til morgen…… ’fuck’, ’shit’,’wallah’, ’kiz’, ’para', 'nizzle', årh hva’, 'kodylt' eller noget mere forældrestuerent? Nå, anyway – who cares. Jeg switcher da bare parløren, if needed.
I går var jeg til temadagen "sproget skaber virkeligheden?" på Bording Friskole. Oplægget lød:
"I april blev en niårig dreng bortvist fra skolen for at kalde en lærer ’fucking møgluder’. Bortvisningen vakte opsigt, og de besluttende voksne blev kritiseret for, at de ikke var fulgt med i sprogudviklingen. Skaber sproget virkeligheden? Og hvordan påvirker vi sprogkulturen i skolen?"
Særligt interessant var Jens Normann Jørgensens befriende sprogfremsynede og spiddende indlæg.
Fuckt down trip eller fuck virkelig nice!
Men før jeg lige fortæller om det, vil jeg gerne vise denne chat fra i går aftes.
Pige på 15: er begyndt at sige fuck hele tiden. - er det skidt, sprogligt?
Mig: det er bare et signalord. men ja i de meget voksnes ører er det grimt. så det er jo bare et ord man skal bruge sammen med de rette
Pige på 15: ja, men det giver bare et ordenligt pust i ens mening med det man siger. du ved, det er ikke fordi jeg bryder mig om ordet på den måde, men det giver bare et svung i at man virkelig mener det man siger, og man har en stærk holdning til det du ved enten er det fuckt down trip eller også fuck virkelig nice!
men det er virkelig. ligesom træls - elsker det ord! virkelig, det er bare at det er virkelig virkelig neder for folk ikke? findes der et ord som sådan "ej hvor lyder det super " bare mere.. med fuck svunget i ? kender du sådan et ord? lige fortiden siger jeg kun nice fuck og nizzle. det er ikke særlig smart eller mig agtigt.
_____
Fantastisk eksplicitering af unges sprogbrug og -tankegang. Efter min mening!
Menskeheden er en sprogende art
Nå men.... til Jens Normann Jørgensens indlæg. Han var perfekt provokerende og determineret i sit indlæg. Den mand har et nutids- og fremtidsforfriskende syn på og en omfattende forskerviden om sproget, dets tendenser, vores behandling af det, vores snæversynede forhold til det og vores brug af det, og han klasker overlegent og hånligt alle sure gamle mænd til vægs - forever! Her nogle citater fra dagen.
"Der føres en småfascistisk sprogpolitik her i landet, hvor der kun er én rigtig måde at gøre tingene på. Dansk er formentlig det eneste sprog i verden, der er intolerant fra top til bund i samfundet. Alle lyde registreres, tages stilling til, afvises. Fra uddannelser, skolesystem, presse – fra alle steder føres der en kulturracisme, der udgrænser alt, hvad der ikke er københavnsk. Nå nej, man må for resten godt tale jysk på tv, hvis det er om vejret eller om sport. Men ellers ikke. (...) Og frem for alt må vi ikke blande sprogene her til lands. Du må godt kunne tyrkisk, men jeg gider ikke høre det, og jeg gider slet ikke høre træk af tyrkisk i dit danske", var nogle af ordene fra JNJ.
"Vi har en forestilling om et sprog. Fx dansk. Og det er den danske oplyste enevælde, der har fostret den en nation=ét sprog-tankegang, som begrænser os i vores danske sprogsyn i dag".
De unge er polysproglige
Vi leger med sproget. Og vi optræder med sproget for at skabe en identitetsopfattelse. Og vi kan skifte og forhandle denne identitet hele tiden. Langt hurtigere end vi kan skifte tøj, makeup osv. Sprog er et sindsygt smidigt redskab til at forhandle identitet, forklarede JNJ og fortsatte "Og det er dét, de unge gør".
Videre førte han bevis for, hvordan unge i København blander alle træk af dansk, engelsk, tyrkisk osv. og faktisk er supergode, super bevidste, underfundige, flertydige, sjove, kloge sprogbrugere. De er polysproglige. Og det giver baghjul til tanken/kravet om at 'tale rent', dvs. at tale rent dansk, rent svensk, rent tyrkisk osv. Det er en umulighed og har alle dage været det, sagde JNJ - men i dag mere end nogensinde, fordi de unge er ligeglade med de sure gamle mænds formaninger.
Jo, et overordentlig tankevækkende indlæg. Ikke mindst understøttet af, at Jens Normann Jørgensen som bekendt staver præcis, som han vil - også i sine slides. Har desværre ikke hans slides, og kan i skrivende stund kun komme i tanke om ordet "norsker", som han skriver i hans og Pia Quist's glimrende bog "Unges Sprog", hvor mange af foredragets pointer er udfoldet langt mere detaljeret. Bogen kan klart anbefales.
"Der er stærke normer for, hvilke sprogtræk lærere, skoler og myndigheder vil acceptere hos eleverne. Der er også stærke normer for, hvilke sprogtræk, der må kombineres med hvilke andre sprogtræk. En del af disse normer bunder i en pastoralromantisk nationalideologi - der somme tider kan udarte til en etnocentrisk udgrænsning af sprogbrug, som ikke overholder kravene om Reinheit. Andre normer bunder i en svært forenklet opfattelse af sprogs væsen. De fleste af disse normer overtrædes jævnligt af unge mennesker. Overtrædelserne bliver anledning til sanktioner mod de unge, til vrede læserbreve og til forespørgselsdebatter i folketinget. (lånt herfra)
Ingen tvivl om, at det danske uddannelsessystem (og dermed alle os der har været trukket igennem det) er meget ensidigt fokuseret på, at folk skal lære at bruge sproget på én bestemt måde. Tankevækkende! Og heller ingen tvivl om vi bliver nødt til at indse, at tempoet i udviklingen accellererer, og vi den unde fløjteme bare må se at følge med og glædes over, hvad det er der sker! Og acceptere, at unge (i alle aldre ;-)!!) mixer sproget i en skøn og befriende identitetsleg med sproget. Leg dog fucking med!!
Posted at 12:21 in Arrangementer, Sprogpolitik, Sprogspørgsmål, sprogudvikling | Permalink | Comments (6) | TrackBack (0)
Har aldrig fået reklameret for Sprogmuseets blog. Men det er altså et godt feed - og et sjovt sted at læse med.
Sprogmuseet har "foreløbig samlet en lille snes sprogforskere og -skribenter om en kollektiv blog der både kommenterer sprog i et dansk og et globalt perspektiv. Bloggen redigeres af museets informationsarkitekt, Ole Stig Andersen" (citat)
Læs fx om knæknavneord (Vatikan museet, Peters Pladsen, Capitol Højen og Trevi Fontænen) eller om danskernes trang til at have udsædvanlige navne (Cirkel, Cagla og Gift, Zeus, Dalxa, Dutter og Winner) (i parentes bemærket - skulle jeg tage navneforandring til Cagle ;-)) eller Jens Normann Jørgensens Hvor slemt står det til med det danske sprog.
Posted at 14:38 in Anmeldelser, Gode links, Sprogpolitik, Sprogspørgsmål, sprogudvikling | Permalink | Comments (3) | TrackBack (0)
I 2011 får vi en ny udgave af retskrivningsordbogen. Og der er planer om et antal fornuftige justeringer. Fx bliver det fremover korrekt at skrive udenom, indenom, ovenpå, udenom osv. i ét ord. ALTID.
Allerede for nogle år siden skrev Dansk Sprognævn således: "Et meget stort antal stavefejl i dansk skyldes en regel som foreskriver at forbindelser af adverbium + præposition skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord, fx Der stod en masse skrammel uden for huset, men indenfor var der pænt og ryddeligt.Dette problem undgås i norsk og svensk, hvor etablerede forbindelser af typen innenfor/innanför, utenfor/utanför betragtes som sammensatte præpositioner. Et andet irritationsmoment i dansk retskrivning er brugen af bindestreger i sammensætninger som e-post-adresse, S-togs-station. Her klarer norsk og svensk sig med én bindestreg, fx e-postadresse (norsk), T-banestation (svensk). På disse punkter, sammenskrivning af præpositioner og brug af bindestreger, vil dansk nærme sig norsk og svensk".
God ide! Særlig det med at skrive adv.+præp. i ét ord. Der er jo, som også Hans Henrik Juhl fra Lingoland også skriver det, årsag til mange 'fejl' - og helt ligegyldige fejl.
Jeg citerer lige hr. HHJ, da jeg alligevel så nyheden ovre hos ham.
"Faktum er, at sammenskrivningen af adverbium + præposition uanset styrelse er et utroligt udbredt fænomen og at det er årsag til at en masse mennesker laver denne “fejl”. Det eneste argument for at beholde den nuværende regel skulle være, at sådan har vi gjort siden 1880 – og det er i grunden ikke et specielt godt argument."
Enig!
Posted at 13:27 in Enkeltord, Mine meningers mod, Sprogpolitik, Sprogspørgsmål, sprogudvikling | Permalink | Comments (9) | TrackBack (0)
Posted at 17:56 in Sprogspørgsmål | Permalink | Comments (7) | TrackBack (0)
Posted at 08:50 in Facebook, Sprogspørgsmål | Permalink | Comments (10) | TrackBack (0)
Via Lingoland er jeg blevet opmærksom på, at der er kommet en ny blog om fonetik og fonologi. Ser lovende ud!
Posted at 10:47 in Anmeldelser, Sprogspørgsmål | Permalink | Comments (3) | TrackBack (0)
Via Tveskov på Twitter fandt jeg ud af, at www.denstoredanske.dk er på. Så nu er jeg blevet bruger...
Ved endnu ikke helt, hvad jeg skal bruge brugeriet til, men det skrives at "Som registreret bruger får du din egen profilside, hvor du kan beskrive dig selv. På profilsiden kan du også få overblik over aktiviteten på artikler, du er særligt interesseret i. Siden kan desuden bruges til kommunikation med andre brugere; der er nemlig indbygget en blogfunktion, hvor dialogen kan udspille sig".
Det må jeg i gang med.
Men først og fremmest er jeg lykkelig over, at jeg kan slå alt muligt op. Har været for fattigfedtet til at investere i 2 meter træstammeudgave.
Mit første opslag var Ordkløver. Ret kedeligt opslag. Desvære. Så opslag nr. 2 var sprog, som selvsagt er en lang artikel. Men her er et par bidder:
Posted at 10:17 in Sprogspørgsmål, sprogudvikling | Permalink | Comments (3) | TrackBack (0)
Mine fremtidige kontorfæller Hofdamerne sad en gang og talte om, hvad alle de der GG-forkortelser stod for. De GO-CARDede deres bud til fri caféafbenyttelse ... :-D
Posted at 10:38 in Godt grin, IM, Smileys, Sprogspørgsmål | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)