Jeg har netop modtaget denne mail fra Arild Hald Kierkegaard, som jeg undtagelsesvis vælger at blogge? Hvorfor gør jeg nu det? Vil jeg optrappe konflikten? Nej, vil jeg faktisk ikke - men jeg ved dog, at der er en risiko for det. Alligevel vælger jeg at lægge den på. Forklaring følger under citatet.
"Til Line:
Jeg læser på Blogbogstaver at jeg angiveligt skulle høre til de "bloggere, som på alle måder har overskredet og til stadighed overskrider normerne for god opførsel og konstruktiv dialog."
Jeg kunne godt tænke mig at vide om du kan udpege bare én af mine kommentarer på din blog som med nogenlunde rimelighed kan siges at leve op til denne bombastiske karakteristik?
Spørgsmålet er vel snarere om du – hånden på hjertet – ikke slet og ret opfatter afvigende sprogholdninger, in casu sprogkonservative og puristiske holdninger, som "uopdragne" og "fornærmende" - jf. også din bemærkning om at Modersmålskredsens virke er "forstemmende".
Jeg skal nok spare dig fra yderligere indlæg på din blog når de nu er dig så meget imod, så du kan være ganske rolig.
Med venlig hilsen
Arild Hald Kierkegaard"
Først og fremmest undrer jeg mig naturligvis over at modtage kommunikation bag om bloggen i den anledning. Vi diskuterer et andet sted - bl.a. inde hos Classy, hvor Arild har fået stillet adskillige spørgsmål, som han ganske enkelt har valgt at lade være med at besvare. Og jeg ønsker naturligvis ikke denne personlige e-mail-dialog. Frem for alt er det jo en diskussion i det offentlige skriverum. Så jo, det undrer mig, at jeg får henvendelsen bagom. Og derfor vælger jeg at trække hans mail ud i det offentlige rum.
Og endnu mere undrer jeg mig over, at Arild fortsætter med sin insisterende fornærmende fremfærd. Og dét er grunden til, at jeg lægger hans e-mail-tekst på bloggen. For at vise med hans eget eksempel, hvordan han, når han ytrer sig, vanligvis får spædet sine ord op med sprængfarlige ordkemikaler - måske for at få gang i eksplosive ordkrige? Jeg ved det ikke. Og tankevækkende er det i hvert fald, at han nu forsøger at komme i enerum med mig, selvom vi egentlig er temmelig mange deltagere i debatten.
Men hvad jeg ved, er, at mange af de gange jeg har haft besøg af Arild her på bloggen, har han forsøgt enten at dreje debatten ad absurdum eller at lave bevidste fejslutninger, sådan at en fornuftig og konstruktiv dialog er udelukket på forhånd.
Og det fører mig til eksemplet ovenfor: Gad vide, om Arild virkelig tror, at jeg har lyst til at indgå i en e-mail-dialog efter ordene: "Spørgsmålet er vel snarere om du – hånden på hjertet – ikke slet og ret
opfatter afvigende sprogholdninger, in casu sprogkonservative og
puristiske holdninger, som "uopdragne" og "fornærmende" - jf. også din
bemærkninger om at Modersmålskredsens virke er "forstemmende".
Nej Arild - den debat gider jeg ikke. Men hvad du måtte have lyst til at mene om mig, står for din egen regning. Det falder tilbage på dig selv.
Og dermed er sagen afsluttet, al den stund at Arild både i mailen og i kommentarfeltet hos Classy lover at spare mig "for flere kvaler idet jeg undlader at aflægge fremtidige besøg på jeres blogge" og derudover skriver han, at jeg skal "have lov til at hygge mig i fred med mit heppekor".
