Modersmålselskabet har en sjov test, hvor man liiiige kan teste sine (dyre)talemåder, dvs. så man lige kan finde ud af om, det nu også er korrekt at sige at En tyr i kurven, er bedre end 5 kameler på taget. Og lignende :-).
Modersmålselskabet har en sjov test, hvor man liiiige kan teste sine (dyre)talemåder, dvs. så man lige kan finde ud af om, det nu også er korrekt at sige at En tyr i kurven, er bedre end 5 kameler på taget. Og lignende :-).
Posted at 13:54 in Test dig selv | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
Der er meeeeeget tomt her på kontorfælleskabet på Nørrebrogade denne mandag formiddag. De andre kan vist ikke lide regnvejr. Derfor er jeg nødt til at spille kontorspil med mig selv. Har nu vandret rundt hele morgenen med toiletpapir hængende ud af nederdelen - og har scoret 5 point :-). Men det ville nu være sjovere at spille spillet hvis der var nogle andre her. I dag misunder jeg jer, der arbejder på storkontor :-) (Tak for mandagsunderholdningen til Lisbeth, min gode ekskollega fra Topdanmark!! Ville nu godt være en flue på væggen til næste møde, hvor hun afslutter med Fadervor og vil holde de andre i hånden - 10 point fra mig, hvis hun tør! :)
Sådan spiller man spillet: Man får point for præstationer som beskrevet nedenunder. Den, der scorer flest points i løbet af en dag, er vinderen.
1 point for dette her:
1. At løbe rundt omkring alle skriveborde med fuld fart på
2.At stønne og sukke på toilettet, når der sidder mindst én ved siden af, som ikke er med i spillet
3. At ignorere de første fem kollegaer, som ønsker dig "Godmorgen"
4. At ringe til én i firmaet, som man ikke kender, og sige: "Jeg ringer bare, for at sige, at jeg ikke har tid til at snakke nu."
5. At signalere afslutningen af en diskussion ved at holde hænderne for ørene
6. At gå rundt med åben gylp i mindst en time
7. At overfuse alle, der henviser dig på dette, med kommentaren:"Jeg vil hellere have det på den måde"
8.At gå sidelæns hen til kopimaskinen og tilbage igen
3 points for dette her:
1. At sige til chefen "Du er cool!" og vise en affyret pistol med fingrene
2. At forklare praktikanten uforståelige ting og sige til sidst: "Fik du det ? Jeg hader, når jeg skal sige tingene to gange!"
3. At kalde sig selv på højtaleranlægget uden at ændre sin stemme
4. At råbe tilfældige tal, når der er én på kontoret, der tæller
5 points for dette her:
1. At foreslå ved afslutningen af et møde, at alle skal holde i hånd og sige "Fadervor". Der fås et ekstrapoint, når man selv begynder.
2. At gå til en workaholic's kontor om aften og tænde og slukke lyset ti gange, mens han stadig sidder der
3. At kalde enhver, man taler med, "Brian" i mindst en time
4. At anmelde højt i løbet af det næste møde, at man lige skal ud og "lave stort"
5. At afslutte enhver sætning med "gutter" i en hård dialekt. Holdes ud i mindst en time.
6. At køre en kollegas kontorstol ind i elevatoren, mens han ikke er til stede
7. At slå sig i panden igen og igen til et møde og mumle: "Ti dog stille! Jeg vil være så glad, hvis I alle sammen vil holde kæft."
8. At skrive i en kollegas kalender: "Hvad synes du om mig i strømpebukser?"
9. At tage sit eget tastatur hen til en kollega og spørge: "Vil du bytte?"
10. At føre den følgende samtale mindst ti gange med en kollega: "Har du hørt det?" - "Hvad?" - "Lige meget, det var ikke så vigtigt."
11. At komme i fuld krigsbemaling til arbejdet. Hvis nogen spørger hvorfor, siger du: "Jeg må ikke tale om det."
12. At tale konsekvent med dialekt i en vigtig telefonkonference (grønlandsk, nordjysk, bornholmsk...)
13. At have toiletpapir hængende ud af bukserne og være meget overrasket, når man bliver gjort opmærksom på det
14. At tilbyde deltagerne af et møde kaffe og kiks og derefter knuse alle kiksene i hånden
15. At rykke med stolen, man sidder på under et møde, tættere og tættere til døren
16. At stille Playmobilfigurer op passende til folk omkring mødebordet og bevæge den tilsvarende figur, når der er én, der siger noget.
Posted at 11:34 in Godt grin, Test dig selv | Permalink | Comments (8) | TrackBack (0)
Test dine fejlspotningsevner og dermed din sprogviden i Syddansk Universitets sprogtest fra i lørdags (21.4.) i forbindelse med optagelsesprøven til BA-uddannelsen på Center for journalistik.
Opgaveformuleringen lyder: Gennemlæs teksterne, og understreg de sprogfejl, du finder. Bemærk, at du ikke skal rette placeringen af kommaer og andre sætningstegn. Du skal heller ikke ændre eller forsøge at forbedre tekstens formuleringer.
Og når du er igennem (eller har givet op) så se løsningerne.
På lørdag (26.4.) er der optagelsesprøve på DJH. Med kommatest og hele baduljen :-).
Posted at 20:55 in Test dig selv | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
Jeg er en "vaskeægte skeptiker, stjernetegn, spøgelser og uheldsvarsler bider ikke på mig og jeg har kun latter til overs for den slags pjat". Det er resultatet, efter at jeg her til morgen lige overtro-testede mig selv på en aldeles uoriginal test ovre på Berlingske.
Spørgemålene, som nærmest er latterligt barnagtige, lyder:
Jeg svarede ja til 4'eren - for det er jo sådan en kulturtradition, bare sådan en gestusting, som min farmor lærte mig. Jeg kaster også rundt med saltet over både højre og venstre skulder, når jeg vælter saltkaret - jeg sigter mod køkkenvasken, men må ofte hente den aldeles nærværende støvsuger. Og når det klør i hånden, håber jeg ved gud, nå nej, netop ikke ved gud ;-), at det er den rigtige hånd, og at jeg bliver rig. Og jeg svarede også ja til 8'eren, for uden dén ville min fantasi jo være non-existent. Så jeg er trods testresultatet nok alligevel, som kvinder er flest - eller også er det netop bare en del af spillet, en del af kulturen, en del af legen, en del af krydderiet i samtaler og handlinger og tanker.
Nå, men hvis man nu svarer ja til hele striben, så er man "helt igennem overtroisk. Spøgelser, ånder, håndlæsning, astrologi og uheldsvarsler, du skriver under på det hele og er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er meget mere mellem himmel og jord end skråsikre rationelle videnskabsmænd vil have os til at tro".
Jeg vil også være test-dig-selv-opfinder eller for den sags skyld horoskopforfatter. Dét er da i sandhed lettjente penge.
Posted at 10:34 in Test dig selv | Permalink | Comments (4) | TrackBack (0)
JEPPE
Ach min hierte Per! Gid I kunde forklare mig noget Latin, som staar i min Søns sidste Brev.
PER
Hvad Snak, meener I at jeg forstaar ikke Latin, saa vel som jer Søn? Jeg er en gammel Academicus jeg. Jeppe Berg.
.....
Så venner. Nu er det tid til en test af de akademiske skriveevner. Og nej, det er IKKE i Erasmus Montanus-stil, men i vaskeægte, nutidig uni-stil:
Valgte du a? Så valgte du rigtigt :-)
Valgte du b? Så skal du have skolepengene tilbage :-)
Se selv hvorfor: Download svar_p_test.pdf
Akademisk skrivecenter har hele to test:
Sprogtest I
"Med Sprogtest I kan du teste din viden og kunnen inden for akademisk sprog generelt: Hvordan skriver du en opgave med et klart, korrekt og videnskabeligt sprog? Test dig selv, og bliv klogere."
Sprogtest II
"Med Sprogtest II kan du teste din viden og kunnen specifikt inden for det videnskabelige sprog: Hvordan indskriver du dine kilder? Hvordan skaber du en tekst med fokus og fremdrift? Hvordan overholder du generelle akademiske tekstnormer? Test dig selv, og bliv klogere."
Min kommentar: Husk, at en god portion af den akademiske skrivestil skal aflægges igen, når du entrerer den virkelige verden...
Posted at 19:58 in Sprogspørgsmål, Test dig selv | Permalink | Comments (4)
Apropos mit indlæg lige nedenunder om dialekter tager vi lige en tester ud i det jyske. Tip en 13'er... og slå mit pinligt lave resultat på 4 rigtige!
Er der nogen, der skal med på sprogskole i Jylland .... Jeg er hermed tvangstilmeldt i hjælpeklassen :-).
Tænk forresten, at det hed 'hjælpeklasse' i min skoletid. Siden vist nok 'specialklasse'. Hvad mon det hedder i dag. Nå, vi blev også lusekæmmet, blev undervist i at holde på spegepølsemadderne i spisefrikvarteret, havde banke på døren-øvelser og sidde på stolen med selvtillid hos lægen-øvelser, havde rygergård, lærte skråskrift og fik svedere. Nå, det var et sidespor.
Posted at 11:48 in Test dig selv | Permalink | Comments (16)
Så er det atter tid til at forsøge sig med årets sprogtest som den så ud forgangne weekend ved Journalisthøjskolens optagelsesprøve.
Man kan teste sig selv i komma, retskrivning, forkerte ord og naboord.
Her er fx et lille brudstykke fra kommatesten:
Og her et brudstykke fra teksten, hvor man skal finde forkerte ord:
Posted at 21:12 in Test dig selv | Permalink | Comments (3)
Vi taler i billeder alle sammen. Men vi tænker ikke så tit over det. De fleste af os bruger ordsprog og talemåder som en naturlig del af vores ordforråd, når vi lige vil pynte lidt på historien eller forstærke vores synspunkter.
Men hvis vi ikke tænker over, hvad talemåden eller ordsproget kommer af, og derfor gengiver det forkert, danner det nogle morsomme og ofte absurde billeder på modtagerens indre skærm:
Via dette link kan man teste sine ordsprogsevner og talemådedittoer.
Posted at 19:41 in Test dig selv | Permalink | Comments (9)
Apropos mit indlæg i går om antonymer, dvs. ord, der har den modsatte betydning af et andet ord, så kan man jo lige teste sig selv.
Posted at 08:25 in Test dig selv | Permalink | Comments (7) | TrackBack (0)
DR Undervisning har altså nogle rigtigt sjove test dig selv'er. Blandt andet et memory-spil, der godt lige kan få lidt gang i adrenalinen, da man kun har 40 sekunder til at matche ordparrene.
Men ud over at træne huskeren kan man også træne og teste sig selv i:
Rigtig godt lavet, synes jeg. Ros til DR Undervisning!
Posted at 09:48 in Test dig selv | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)