BLOGBOGSTAVER

Artikel i Aftenposten.no: Förlåt. Jag förstår inta vad ni säger

Der er mange sprogbjerge mellem os skandinaver. Læs artiklen om, hvor svært svenskere og normænd har ved at forstå hinanden. Og tag måske endda den store nordiske språkquizen.

Når nordmenn omtaler en person som «rolig», tror svenskene fyren er «morsom», men når vedkommende senere blir omtalt som «snål», tror svenskene han er «gjerrig».

Dersom en svenske betegner deg som «bløt» synes han du er «tåpelig» eller «dum», men når han omtaler deg som «rar» synes han du er «søt».

Dersom han kaller deg «stygg», sikter han ikke til utseende ditt, men til oppførselen som han mener er under pari. Dette må imidlertid ikke forveksles med ordet «slem», som betyr «slim», av typen man kan ha i halsen, på svensk.

Vanligvis forbinder svenskene noe svært intimt med ordet «førspel», og de kan bli ganske så overrasket når du inviterer dem på «vorspiel» hos deg neste fredag.

Dersom du sier til en svenske at du ikke «har anledning til å komme» på festen hans, kan han bli fornærmet over at du ikke ser noen grunn til å komme.

Ordet «trist» har betydningen stakkarslig på svensk, og hvis du betegner gårsdagens fest som «ikke så verst» får du et medfølende blikk fra din svenske venn, som ser for seg en temmelig begredelig sammenkomst.

Betydningen av ordet «hytte» er ukjent for svenskene, og hvis de i det hele tatt har noe tilsvarende, kaller de det for stuga.

Dersom din svenske kjæreste på besøk hos foreldrene dine uttaler at han har brukt formiddagen på å «sitte hjemme å pule», kan stemningen fort bli klam. Det han mener er at han har sittet hjemme og «fiklet med noe».

Da en svensk gutt spurte sin norske venninne om hun kunne rydde i «tvättmedlet», begynte hun å rydde i skapet hvor mel og bakervarene sto. Det fyren mente var at hun skulle rydde i oppvaskmiddelet.

Samme type forvirring kan oppstå mellom det norske ordet «søppelpose» og det svenske ordet «soppapåse», som er to helt forskjellige ting.

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst – engelsk eller dansk?

 Norsk, svensk, dansk, engelsk? Nordmænd er bedre til at læse dansk end engelsk, men bedre til at forstå talt engelsk end talt dansk. Og svenskerne har flere korrekte oversættelser, både når det gælder talt og skrevet engelsk, end når det gælder dansk.

Jeg sad og rodede lidt inde på Tidsskrift for sprogforskning og fattede interesse for en undersøgelse og artikel af Charlotte Gooskens med titlen "Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst – engelsk eller dansk?"

Nu bor jeg jo i Øresunds-regionen, hvor vi altid har set SV1 of SV2, så jeg synes egentlig, at det går meget godt med sprogforståelsen og indstillingen af min svenske øresneglsfrekvens, og mit norske fjeld- og ski-øre er skam også under stadig udvikling.

Dårligere naboforstålse?

Men kommunikationen mellem skandinaver, og især mellem danskere og svenskere, er ofte problematisk, og mange mener, at nabosprogsforståelsen er blevet dårligere og at det ikke længere er en selvfølge, at en samtale mellem skandinaver føres på de skandinaviske sprog, men at engelsk skulle være lettere at forstå end nabosprogene.

Og undersøgelsen viser at: Nordmændene er bedre til både skriftlig og mundtlig dansk end svenskerne. Og nordmændene har mere både passiv og aktiv kontakt med dansk - end svenskerne. Der er også flere nordmænd end svenskere, der foretrækker at kommunikere med danskere på deres eget sprog. Og der er igen flere nordmænd end svenskere, som regner med at være bedre til dansk end til engelsk. Internordisk kommunikation anses desuden for at være vigtigere blandt nordmændene end blandt svenskerne.

Har du talt med en svensker... eller en nordmand?

De svenskere og normænd, der deltog i undersøgelsen, blev indledningsvis stillet nedenstående spørgsmål. Synes egentlig, at det er tankevækkende for én selv, hvis man lige skifter 'dansk' ud med henholdvis 'norsk' og 'svensk' og tænker efter, hvordan det egentlig står til med den interskandinaviske vakshed - or the opposite...

BlogTjek07. Hvem er du?

Hvem læser egentlig blogs i Danmark? Det er vi en række bloggere, der meget gerne vil have svar på med miniundersøgelsen BlogTjek07. Jeg håber derfor, at du gider bruge et minut på lige at svare på både nogle generelle hvem er du-spørgsmål og også nogle mere specifikke hvorfor læser jeg blogbogstaver-spørgsmål. (Bemærk: Selvom du måske allerede har deltaget i undersøgelsen via andre blogs, kan du godt deltage i den specifikke del - hvilket jeg meget håber, du gider) Svar på spørgsmålene ved at klikke her Er du selv blogger har du mulighed for at tilmelde din blog her

At performe, vækste og nedbemande

Ved godt, at jeg har erklæret mig som hader af haderordslister :-). Men derfor kan jeg vel godt tillade mig at referere andres ;-). Således årets værste erhvervsudtryk kåret ovre på Business.dk i den forgangne uge.

1. Performe
2. Proaktiv
3. Italesætte
4. At vækste
5. Nedbemanding
6. Coaching
7. Storytelling
8. Strategizing
9. Globaliseringsparathed
10. Downsizing

Hjælp mig lige med nogle dobbeltformer

Majonæse - Mayonnaise
Videndeling - Vidensdeling
Forpligte - Forpligtige
Kronprinsparret - Kronprinseparret
Grøntsag - Grønsag

Kan I ikke lige vride hjernen for nogle flere dobbeltformer, som virkelig deler vandene. Og jeg vil også meget gerne høre jeres eventuelle argumentation for én form frem for en anden.... hvis I har præferencer.

Hm.... det var mystiske nomineringer

Bliver lige nødt til at afbryde juleferien for at bringe en foreløbig liste over nomineringer til årets ord.... Hold da op, hvor vores fokus er forskelligt, vi der har indstillet ord. Jeg tror nu stadig mest på enten min egen indstilling (nr. 10) eller måske på Jeppes (nr. 19). Men nr. 20 har da vist også en chance - omend den i så fald jo mentalitets- og medieudviklingsmæssigt er i kamp med netop mine indstillinger. (By the way - definitionen på en blog har jeg ikke skrevet - den har redaktionen vist sat på).

Hvad er årets ord?

Tidsskriftet MÅL OG MÆLE kårer årets ord. Men vi andre skal bidrage ved at indsende vores forslag til kenfaroe@hum.ku.dk inden den 10. december. Ordet behøver ikke nødvendigvis at være nyt. Det afgørende er, at det har været fremtrædende i 2006. Og man skal huske at skrive, hvor, hvem og hvilken sammenhæng ordet stammer fra. Kom straks ind tænkeboksen! Jeg er allerede gået derind. Hvad siger I til fx "weblog", "blog", "blogger", "blogosfæren", "podcast" - skulle man indsende dem? Eller er det for snævert og indforstået?

Med og uden skægstubbe - med og uden småsnak

Mænd siger: Jeg skal også have en pakke af dét der.

Kvinder siger: Åh, jeg tror også, jeg gerne ville have sådan en pakke med, hvis du vil være så rar.

"Mænd underforstår aldrig, at de er til ulejlighed. Mænd pakker ikke de betydningsbærende udsagn - giv mig - ind i småsnak".

Både eksemplet og citatet er fra Lisbeth Knudsens anmeldelse i Weekendavisen af Norah Vincents "Selfmade man. My Year Disguised as a Man". Bogen beskriver de oplevelser og erfaringer, den lesbiske Norah Vincent har gjort sig i det år, hun - forklædt som mand - har forsøgt at finde ud af mændenes verden ved at leve som en af dem - iført stram sports-bh under jakkesættet, falske skægstubbe i ansigtet og med navneidentiteten Ned Vincent. Researchen foretages alle steder: i arbejdsliv, i bowlinghallerne, på netdating mv osv.

Joachim har tidligere skrevet tankevækkende om Vincents erfaringer med, hvor hårdtfordømmende vi kvinder er, når vi dater. Læs det!!

Her vil jeg derfor udelukkende nævne det med måden at småsnakke på: "Især i begyndelsen (af livet som mand, red.) må hun konstant lægge bånd på sig selv for ikke at pludre løs (...) Det rigtig svære er at lade være med at komme med regibemærkninger - og især udtalelser om, hvordan man selv har det."

Jeg kan godt røbe, at jeg end ikke ville klare en halv dag som mand, dertil småsnakker jeg alt for meget. Selv når jeg skriver, er der disse umiskendelige spor af småsnak. I, der kender mig, vil vide det. I andre kan formentlig læse det ud af bloggen her. Og skal jeg forsvare mig - hvilket ingen jo sådan set har bedt mig om - vil jeg sige, at det er, fordi jeg forsøger i lige høj grad at indholdskommunikere og relationskommunikere. Det er ikke noget, jeg gør bevidst - men efterrationaliseringen siger mig, at det må være det, der sker. Jeg kunne aldrig drømme om at sige "Jeg skal også have en pakke af dét der" uden at storsmile undskyldende, lave lidt sjov med det, måske endda sige "undskyld, jeg lyder så skrap" eller "ja, jeg mener det selvfølgelig ikke som en ordre" osv.

Hvorfor er det sådan? Hvorfor er der ofte denne forskel. Giver I ikke nogle bud på det?

Jeg kan selv give et enkelt eksempel fra vores kontor. Når vi af og til har samtaler med nye potentielle indflyttere, sker der som regel det, at vi piger småsnakker og griner os ind på personen, siger "det kender jeg godt" en hel del gange, mens mændene vælger en lidt anderledes og mere direkte spørgende tilgang. Det griner vi jo en del af, for hver især forsøger vi med vores respektive tilgange at danne os et indtryk af personen og få en fornemmelse af, om det er én, vi synes kunne være rar at dele arbejdshverdag med.

Men hvorfor er det sådan. Byd ind - please!

Norah Vincents website

Surf løs

Året er 2006: Og det er nu helt okay at surfe på internettet i arbejdstiden, viser en undersøgelse, som HK/privat har fået udarbejdet. Tankevækkende. (Har overvejet at spørge min chef, om hun er enig, men mener ikke, der er nogen grund til at gøre hende opmærksom på fænomenet... hun er ret skrap ;-)

Tak til Kenneth fra http://100.keep-smiling.dk for, at han gjorde mig opmærksom på undersøgelsen!

Mails og masser af misforståelser

Comon.dk og tidligere TDC Online har i dette forår fortalt om resultaterne i den amerikanske undersøgelse "When what you type isn!t what they read. The perseverance of stereotypes and expectancies over e-mail".

Resultaterne er fra januar måned i år, hvor 60 studerende deltog i en undersøgelse, hvor de skulle skrive e-mails til hinanden om bestemte emner og med en bestemt tone.

Og resultatet: I 44 % af tilfældene kunne modtagerne ikke "skelne mellem sarkasme og et alvorligt ment budskab".

"People form impressions of others by communicating with them, but not all modes of communication transmit information with equal fidelity. E-mail, for instance, is an inherently more limited mode of communication than is voice because of its relative lack of paralinguistic and non-verbal cues".

Det er med andre ord følelseskommunikationen, der halter bagud. Humor, ironi og sarkasme bliver ikke forstået - eller bliver ikke formidlet nuanceret nok. Og så er det også en udpræget grad af selvcentrering.... I marts måned skrev di.se om undersøgelsen:

"Enligt professorn i beteendevetenskap Nick Epley från University of Chicago Graduate School of Business och hans kollega Justin Kruger från New York University beror missförstånden på människans egocentricitet. Man utgår ifrån sitt egna perspektiv och har därför svårt att se att ett meddelande faktiskt kan uppfattas på olika sätt.

Enligt studien är det dubbelt så stor sannolikhet att det uppstår ett missförstånd per mail än per telefon. (Interessant!!)

”Mail passar för att kommunicera fakta, men känslor skall helst kommuniceras via en annan kanal”, säger Nicke Epley. (Eller også skal vi bare blive bedre til at lære at kommunikere nærhed)

Hans enkla tips är att i större utsträckning använda telefonen, om man vill försäkra sig om att det rätta budskapet når ända fram".