BLOGBOGSTAVER

Tørre tal... og tal(e) om løst og fast

Er faldet i formiddagsstaver over statistikkerne. Vidste du at:

• fornavnes popularitet går op og ned? I 1989 fik ingen piger navnet Alma - i 2004 kom der 147 nye Alma'er til verden. Modsat er det gået for Brian, der røget fra 325 i 1985 til 4 i 2004.
• mest anvendte navn til drenge født i første halvdel af 2005 var Magnus? Herefter fulgte Lucas, Mathias, Oliver og Frederik. På vej op er i øvrigt navne som Emil, Tobias og Victor.
• danske virksomheder generelt er små? Mere end to tredjedele af virksomhederne har fem eller færre ansatte.
• mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at starte eget firma? Mændene starter generelt 70 pct. af de nye firmaer
• de fleste selvstændige starter egen virksomhed, når de er mellem 30 og 39 år? 39 pct. er i den aldersgruppe, mens 32 pct. starter op, før de fylder 30 år, og 29 pct. starter op efter det fyldte 40 år.
• husstandenes foretrukne bilmærke er VW? 199.500 husstande har således en VW stående i garagen, 196.200 har en Opel, og 194.900 har en Toyota stående
• danskernes glæde for campingvogne er vokset de seneste ti år? Der findes 121.300 campingvogne i Danmark i dag. Det er 27 pct. mere end i 1995, hvor der var 95.800 campingvogne
• 1,1 mio. personer tog på charterferie med fly fra Danmark sidste år? Det svarer til 11 pct. af alle flyrejser til udlandet i 2004
• hver dansker på 18 år eller ældre drikker 11 udenlandske øl om året
• antallet af skilsmisser lå stabilt omkring 6.500 årligt frem til slutningen af 1960'erne? Så steg skilsmissetallet i løbet af få år til omkring det dobbelte. I 2004 blev der skilt 15.774 par, hvilket er det hidtil højeste antal skilsmisser i Danmark
• tre ud af fem unge mænd og to ud af fem kvinder stadig bor hjemme, når de er fyldt 20 år? Kun hver 20. mand og hver 50. kvinde bor stadig hos deres forældre, når de er fyldt 30.

69 % af os e-mailer

Statistisk Årbog udkommer i dag og kan downloades. Den rummer i tusindvis af tankevækkende tal, særlig er det sjovt at læse de lidt mere populært opstillede tal og sammenligninger under Vidste du at - lige til at lave en quiz ud fra.

Særlig interessant er det for mig at læse om vores kommunikationsvaner, så her kommer nogle tal og citater:

• 8 ud af 10 har adgang til internettet i hjemmet
• næsten 9 ud af 10 har bredbånd
• 2 ud af 3 er på nettet dagligt
• hver 3. af de 60-74-årige er på nettet daglig
• 3 ud af 4 bruger internettet til at kommunikere

E-mails på arbejde og hjemmefra

Sms'er

Manglende personlig kontakt er en barriere

Og så nogle overordnede tal

Kammertonen

"Jeg kunne ønske mig, at der var nogen, der satte sig ned og lavede en videnskabelig undersøgelse, hvor for eksempel sprogforskere lavede målinger af nogle af de ting, de udtryk og de vendinger, der går igen i debatten (udlændingedebatten, red.). Er debatten blevet hårdere, er det blevet mere alment accepteret at sige ting i dag, som man ikke ville sige i det offentlige rum for ti år siden", spørger Uffe Ellemann-Jensen og svarer selv. "Min egen opfattelse er, at det er blevet hårdere, du hører oftere folk sige ting, der er rent rascistiske" (.....)

"Vi har jo sprogforskere på Københavns Universitet. De har de måleinstrumenter, der skal til. Det kunne da være en vanvittig spændende undersøgelse at få lavet."

Citaterne stammer fra interview med Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske Søndag 11. juni 2006

Profession: smuglæser

Chefen (smug)læser dine e-mails. Og holder øje med, om du blogger. Og både e-mailen, bloggen og deltagelse på diskussionfora giver anledning til fyringer. I USA.

Mere end hver tredje amerikanske virksomhed med over 1000 ansatte har således ansat folk til at overvåge indholdet i de udgående e-mails, om medarbejderne blogger mv. refererer ComputerWorld.

Skriv en e-mail uden modtager - programmet finder selv ud af, hvem der skal have den...

St. Agnes er en lille ø i det sydligste sydlige England. Den ligger øde og fjernt - og langt fra bysamfundenes pulserende stress og informationsstrømme. Der bor ca. 80 mennesker på øen, og dagens store begivenhed er, når færgen kommer. Øens beboere deler information, som mennesker har gjort det til alle tider; ved købmanden, på vejen, når de mødes osv. Og det fungerer optimalt.

Forskeren Charles Armstrong bosatte sig i et års tid på øen for at studere kommunikationen og delingen af information i dette lille samfund. Hans mål var at finde ud af de basale funktioner, der får informationen til at fungere mellem mennesker.

Armstrong nåede frem til, at der tilsyndeladende i enhver gruppe er en struktur af informationsdeling, som gruppen danner af sig selv uden at overveje hvordan. Eneste krav er, at gruppen ikke må være på mere end 500 mennesker, og at man skal kende hinanden pænt godt.

Vi kan det alle sammen nærmest af os selv. Hver gang vi hører noget, følger vi nogle uudtalte regler for, hvordan vi deler det med andre. Vi ved pr. automatik, om alle må vide det, eller om det kun må blive nogle få til del. Og som del af en gruppe er vi dygtige til dels at dele viden i netop dén gruppe, dels at tænke på, om der er andre uden for gruppen, det er relevant at informere. Osv.

Armstrong gjorde sig desuden den iagttagelse på øen, at var der informationer, der var vigtige for øens 10 landmænd, ja, så nåede informationen til dem inden for 2 timer - og INGEN, som ikke havde interesse i den viden, var blevet forstyrret med informationen.

Og dét er hans drømmescenarium, kun at få netop den viden, man har brug for.

Armstrongs idé er nu at forsøge at lave sine iagttagelser om til brugbart software med sit Trampoline-system, som skal sortere i informationerne i store virksomheder og dermed spare medarbejderne for mange ligegyldige informationer.

Ét fremtidsscenarium er, at man blot skriver e-mails til maskinen uden at adressere dem - og så vil systemet selv sørge for, at de når frem til de relevante modtagere. I kraft af systemet får vi så hver især kun den information, vi har brug for - og bliver altså ikke forstyrret af alt det, vi IKKE har brug for. Nøjagtig som på St. Agnes.

Se det lyder måske meget godt, men også langt ude (i fremtiden i hvert fald). Hvad sker der fx lige med den vigtige relationskommunikation, som enhver besked også indeholder ud over informationskommunikationen?

Men lyt selv programmet igennem. Det er meget interessant. Og det er P1's harddisken, der har lavet programmet.

Er du også e-mail-narkoman?

75 % af os er e-mail-narkomaner. I hvert fald ifølge en undersøgelse, som firmaet Symatec har offentliggjort for nylig. Rart at vide, at man ikke er alene om at fixe :-).

Sidder så lige nu og overvejer, om jeg er...

1. disciplineret - dvs. har et afslappet forhold til e-mail, men er nøjeregnende med, hvor og hvornår jeg bruger e-mail-kanalen. Og om jeg begrænser brugen til arbejdstiden og kontoret... (NOT!!!)
2. misbruger - dvs. tjekker ustandselig  mail og bliver grebet af panik, når ikke der er forbindelse... (hm, øh...)
3. fobiker - dvs. bruger kun de mest basale funktioner og foretrækker mundtlig kommunikation... (nixenbixen)
4. overbelastet - dvs. har svært ved at administrere det, underlader at læse mange af de e-mails, jeg modtager, og er bange for at logge på.... (Nope, not me)

Ok - jeg indrømmer: Jeg hører nok mest til i misbrugskategorien. Altså med modifikationer. Og mest fordi de andre 3 kategorier passer meget dårligere på mig.

Men jeg går dog ikke mere i panik, end at jeg bliver rolig, når blot jeg ved, at msn stadig kører, og at jeg i hvert fald altid kan sms'e... :-)

Drenge bander som ind i h......

»Hvis man ønsker at udrydde et ord som 'luder' fra de unges sprog, går man galt i byen, hvis man gør det til et indvandrerproblem", siger forsker ved Københavns Universitet Pia Quist i dag til Politiken.

Det er rent faktisk Martin og Kristoffer, der siger 'luder' og 'fuck', mens masser af drenge med navne som Ali, Ibrahim og Amin aldrig bruger disse ord, viser Pia Quists undersøgelser, som også afdækker, at sprogforskellene i højere grad ligger mellem kønnene end mellem, hvorvidt man er pæredansk eller indvandrerdansk.

Pia Quist har opholdt sig 2 måneder i en 1. g-klasse på Metropolitanskolen på Nørrebro i København, og opholdets sproglige observationer danner grundlag for hendes ph.d.-afhandling om sproglig variation, som hun forsvarer torsdag den 2. marts på Københavns Universitet Amager kl. 13.00-16.00.

Svar mig lige på et spørgsmål

Jeg hører ofte om folk, der ikke synes, de behøver besvare de e-mails, de modtager. Det undrer mig.

I min egen verden er det sådan, at hvis folk ikke svarer på de e-mails, jeg sender dem, opfatter jeg det stort set på samme måde, som hvis jeg taler til dem, og de så ikke gider svare mig. Altså som en ret kontant afvisning.

Derfor ville jeg blive meget glad, hvis der er nogen, der vil lægge en kommentar og svare på dette spørgsmål:

Besvarer du altid de e-mails, du modtager? Hvorfor/hvorfor ikke?

E-mails og internet gør os mere sociale

Amerikanerne har netop offentliggjort resultaterne af to store undersøgelser af, hvordan internet og e-mails påvirker vores sociale relationer til andre mennesker.

Rapporten "The Strength of Internet Ties" fremhæver, hvordan internet og e-mails supplerer vores kommunikation med venner, familie, naboer, bekendte og kolleger, geografisk fjerne som nære. Debatten har længe gået på, hvorvidt de elektroniske forbindelser har en negativ effekt på vores sociale relationer, men analyseresultaterne viser, at internet og e-mails snarere både supplerer og forstærker vores sociale netværk.

Hovedkonklusionerne er:

• The internet plays socially beneficial roles in a world moving towards “networked individualism.” Email allows people to get help from their social networks and the web lets them gather information and findsupport and information as they face important decisions.
• The internet supports social networks.
• Email is more capable than in-person or phone communication of facilitating regular contact with large networks.
• Email is a tool of “glocalization.” It connects distant friends and relatives, yet it also connects those who live nearby
• Email does not seduce people away from in-person and phone contact.
• People use the internet to put their social networks into motion when they need help with important issues in their lives.
• Internet users have somewhat larger social networks than non-users.
• About 60 million Americans say the internet has played an important or crucial role in helping them deal with at least one major life decision in the past two years.